JCI Arosia
Home / Uddannelse
Udskriv

Uddannelse og Kurser

I JCI er der etableret en central enhed som varetager kursusaktivitet og udbyder kurser og workshops for alle medlemmer. Det hedder JCI University og udbyder hvert år mellem 10 og 20 forskellige kurser indenfor emner som for eksempel ledelse, kommunikation og coaching. Da JCI er et netværk med mange dygtige erhvervsfolk, så kan vi ofte internt finde meget velkvalificerede undervisere, som arbejder professionelt med enten undervisning eller et af førnævnte emner. Desuden har JCI sin helt egen træner uddannelse.

Følgende er eksempler på kurser, der udbydes i JCI:

PRESENTER
er kurset, hvor du lærer at blive bedre til at formidle over for et publikum, så du sikrer dig, at dit budskab bliver tilpasset modtagerne.

TRAINER er JCI’s instruktøruddannelse. Kurset tages over flere moduler og forudsætter min. 25 timers træning/egen undervisning for at kunne kalde sig JCI Træner. Kurset uddanner deltagerne til at planlægge og afholde diverse kurser.

INSIGHTS Profiltest. På kurset får du en dybdegående profil på baggrund af Insights Discovery Personprofilen. Du får en indsigt i din adfærd, personlige stil og kompetencer, både personligt og fagligt.