JCI Arosia
Home / Projekter i Arosia / Mentor Match Mentee
Udskriv

Mentor Match Mentee 

Mentor Match Mentee, (MmM) er en 6 måneders mentorordning med JCI medlemmer som mentees og højt placerede ledere i erhvervslivet som mentorer. MmM startede i 2008 i København, men har siden udviklet sig hurtigt. Fra kun at være et tilbud til medlemmer i JCI København, blev MmM i 2009 tilbudt til alle JCI medlemmer øst for Storebælt. Ambitionen og planen er, at MmM fra 2010 skal være et tilbud til alle JCI medlemmer i Danmark.

Med denne unikke mentorordning kan du få:

  • Input til din generelle personlige og faglige udvikling,
  • Rådgivning om et eventuelt jobskifte eller karriereplanlægning,
  • Sparring omkring opstart og udvikling af egen virksomhed

Har du planer om at gå nye lederveje eller søge andre erhvervsmæssige græsgange, så er MmM en fantastisk god chance for at få personlige og professionelle råd med på vejen! Projektgruppen i Arosia arbejder med at danne en styregruppe for projektet i Århus.

Læs mere på Mentor Match Mentees officielle hjemmeside www.mmm-jci.dk