Projekter i ArosiaI JCI er det centrale omdrejningspunkt vores arbejde i projekter. Alle medlemmer er med i en eller flere projektgrupper, hvor man som medlem yder en indsats ud fra egne kompetencer, læringsmæssige ønsker eller interesser. Hvert medlem bestemmer selv hvilke projekter, man ønsker at deltage i, ligesom mængden af tid og kræfter, man ønsker at lægge i det, også er op til det enkelte medlem. Arosia ønsker med vores projekter at skabe mulighed for læring og udvikling for vores medlemmer, samtidig med at vi har det sjovt og bidrager med noget til vores lokalsamfund. Mange af vores projekter tager afsæt i at yde en hjælpende hånd til lokalsamfundet. F.eks har en gruppe medlemmer hjulpet den Gamle By med at udarbejde et nyt sponsorkoncept. Desuden er vi med i et nationalt projekt kaldet Mentor Match Mentee, hvor vi hjælper unge mennesker med at få en mentor fra det danske erhvervsliv. Læs mere om de aktuelle projekter ved at klikke på menupunkterne til venstre.
|