JCI Arosia
Home
Banner
Udskriv
Skrevet af Mads Damgård   

Stress er ikke farligt!

Hvis man vel at mærke håndterer stressrelaterede situationer med rettidig omhu og forstår at lytte til kroppens signaler. Stress er teamet for Arosias afdelingsmøde i april, hvor vi får besøg af Dr. Tom König, der bl.a. vil fortælle om stresssymptomer, hvad stress gør ved dig og hvad du kan gøre ved stress.

Udover at Tom König holder mange foredrag omkring stress, så driver han også sammen med kollegaen Per Wejs Andersen en lægepraksis i Haderslev. Tom er født i 1948 og er uddannet ved Odense Universitet i 1974. Som praktiserende læge konfronteres Tom König dagligt med problemer forårsaget af psykosomatiske årsager, herunder stress. Så han ved hvad han taler om.

Enhver organisations mål er at tiltrække og fastholde højt kvalificerede og engagerede medarbejdere som kan fungere under stort arbejds- og tidsmæssigt pres. Derfor må medarbejderne i dag have konkret viden om hvordan samspillet mellem arbejdets indhold og de personlige egenskaber og resurser kan give sig udslag i positive eller negative stressoplevelser og reaktioner.

Essensen i foredraget er at det aldrig er for sent at lære eller ændre forhold ved en selv eller ens tilværelse. Man har kun ét liv, et unikt kunstværk hvor man selv er kunstneren.

Foredraget fortælles på en alternativ og humoristisk måde og er bestemt ikke en katedral forelæsning.
Arrangementet finder sted tirsdag den 20. april 2010 på Restaurant Terrassen i Tivoli Friheden. Agendaen for aftenen er som følger:

• Kl. 17.30 Ankomst
• Kl. 18.00 Middag
• Kl. 19.00 Aftensindlæg 1. halvdel
• Kl. 20.00 Pause
• Kl. 20.15 Aftensindlæg 2. halvdel
• Kl. 21.00 Afdelingens halve time
• Kl. 21.30 Netværk og afslutning

Kunne du tænke dig at deltage og samtidig opleve lidt af, hvad JCI er for noget, så læs mere under Hvem er JCI Arosia > Kontakt og send derefter en mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Vel mødt!